En ibrugtagningstilladelse er en byggetilladelse med tilbagevirkende kraft. Er dit hus under 40 kvm og bygget før 1978 er du dog fritaget da Aarhus kommune lavede en generel godkendelse af alle haver som overholder disse krav.
Er dit hus nyere og større end 40 kvm skal du have lavet en ny ibrugtagningstilladelse.
Denne laver du sammen med bestyrelsen og den skal overholde alle nuværende byggeregler.
Når ansøgningen om ibrugtagning er lavet og underskrevet af en i bestyrelsen skal den afleveres hos Aarhus Kredsen i Højbjerg. Se deres hjemmeside for åbningstider.
Når Aarhus Kredsen har modtaget din ansøgning, ved personligt fremmøde, kommer de ud og syner din have for at tjekke at oplysninger og tegninger stemmer overens med det oplyste.
I dag må man have op til 50 kvm + 15 kvm overdækket terrasse og et 4 kvm legehus. Det kræver kun at samtlige kvm er godkendte.
Du kan downloade byggeansøgningen på knappen nedenfor.
Skal du udfylde en ejererklæring og indbetale 1200 kr. for vurdering til foreningens konto: Kontonr. 5382 0385584
Ejererklæringen bruges blandt andet af vurderingsudvalget til at tage udgangspunkt i.
Så skal du aflevere erklæringen til forpersonen enten på mail eller personligt efter aftale.
Forpersonen sender vurderingen til dig og afventer din godkendelse. Når du har godkendt vurderingen kan forpersonen sætte dit hus til salg.
Kolonihavehuse sælges kun til ventelisten.
Er du som sælger ikke enig i vurderingen har du 14 dage til at anke. Bestyrelsen har også mulighed for at anke.