Kolonihaveforeningen Rugholms historie

Kolonihaveforeningen Rugholms historie startede d. 9. august 1955, hvor der for første gang, blev holdt Stiftende generalforsamling.

Begyndelsen

Men den jord, vi har vores haver på har en lang historisk betydning – i mere end én forstand.

Der har boet mennesker ved Brabrandsøen de sidste 6-7.000 år. Der er gjort en del arkæologiske fund, især omkring Rugholm i den østlige ende. Der er blevet foretaget videnskabelige udgravninger så tidligt som 1903, senere i 1944 og Brabrand Sø er stadig aktuelt for udgravninger den dag i dag.

Graver man dybt nok i egen havejord kan man føle, at man er på arkæologisk færd. Utrolig mange forskellige ting befinder sig blot nogle spadestik under overfladen.

50'erne og 60'erne

Området hvor kolonihaverne ligger har tidligere været anvendt til deponering af husholdningsaffald. Det er sket i perioden 1952 – 1966. I de 14 år, lossepladsen fungerede, er der deponeret meget store mængder husholdningsaffald – skønsmæssigt 400.000 m3. Det betyder at vi tit finder hele flasker og glas når vi graver i kolonihaverne.

Da foreningen startede var der lagt vand ind i husene, men der var kun koldt vand. El er først lagt ind midt i 70’erne. Ja enkelte huse herude har endnu ikke indlagt el.

Dengang i 50’erne og 60’erne var det ikke almindeligt, at man havde bil. Når tiden nærmede sig april, hvor man måtte flytte ud i haven, foregik det på cykel. Også store genstande, man skulle have med i haven eller hjem igen blev transporteret på cyklen. Der var mange børn og kvinderne gik som oftest hjemme. Ikke mange haver havde græsplæne. Der skulle dyrkes grøntsager, og jorden skulle udnyttes så godt som muligt. Det er muligvis også forklaringen på, at de ældste huse er placeret tæt op mod hækken. Så meget jord som muligt skulle kunne dyrkes.

Alle haver havde flagstang, og der blev flaget hver søndag. Ingen el betød også, at der ikke var moderne bekvemmeligheder som elkomfur, køleskab eller fryser. Og fjernsyn havde man heller ikke.

Madlavningen foregik på primus eller man havde flaskegas. Der blev gravet huller i haven, som blev forede, så de fungerede som spisekammer, inden man fik isskabe, hvor man kunne købe is i marketenderiet eller senere fryseelementer.

Når dagens aktiviteter var overståede gik man ofte rundt i kolonien og hilste på de øvrige beboere. Hækkene var lave, så man kunne kommentere og beundre de andre haver. Der foregik også megen byttehandel, hvad vi kan se af, at visse planter findes i de fleste haver herude. Når man så kom hjem og det måske var blevet mørkt uden for, blev petroleumslamperne tændt.

I marketenderiet kunne man købe de fleste købmandsvarer, man skulle bruge, og børnene kunne købe is og slik. Forbipasserende fra Brabrandstien kiggede også forbi for måske at købe en is eller andet, man kunne være fristet af. Marketenderen er senere blevet ombygget til vores nuværende fælleshus.

Dengang i 1965 blev fælleshuset bygget af frivillige. Det lå i den anden ende af, hvor det ligger i dag: for enden af Fællesvejen, dér hvor have 317 A ligger i dag. Fælleshuset var ramme om mange aktiviteter og fester og blev flittigt benyttet.

70'erne og frem

Der var rivende udvikling i 70’erne. Husene begyndte at få lagt strøm ind i midten af 70’erne. Det blev også mere almindeligt, at haveejerne fik bil. Men det skabte så et nyt problem. For hvor skulle man parkere det nyerhvervede køretøj? Derfor blev nogle haver nedlagt, og der blev skabt p-pladser.

I dag har de fleste af os både kloak, varmt vand, tv og internet. Det ændrer dog ikke på at der stadig er en helt speciel stemning af hygge i vores forening, som vi skal værne om mange generationer endnu.

Luk menu
×
×

Kurv